Tlf. 54 43 45 27
Meddelelser

Aktuel information: 

CORONA / COVID-19
Opdatering 26. marts 2020

Kære forældre,
Hermed seneste nyt:
Nødpasning:
Fra og med mandag d. 30. marts 2020 vil der være mulighed for nødpasning efter seneste retningslinier for nødberedskabet. Dette er gældende i følge nedenstående:
Kriterie 1 omfatter 0-9-årige børn, hvis forældre varetager samfundskritiske funktioner, og hvor forældrene har afsøgt alle relevante pasningsmuligheder.
Kriterie 2 omfatter 0-9-årige børn, hvis forældre er ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt medarbejderne. Dette kan være alle typer af privatansatte, hvis ansættelsessted ikke har hjemsendt deres medarbejderne, og som har afsøgt alle relevante pasningsmuligheder.
Kriterie 3 omfatter børn og unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forhold i hjemmet.
Har man brug for nødpasning skal man kontakte Børnehusets leder Hanne Andersen på mail napbh@norrealslevprivatebornehus.dk
Vi skal gøre opmærksom på, at ønske om nødpasning ikke skal fremsendes til kommunen.
Forårs SFO:
Mange af jer har spurgt til om det ville være muligt stadig at afholde vores traditionelle "spring-ud-dag". Guldborgsund Kommune har fremsendt forslag om rykning af skolestart til 1. maj. Dette er pt. i høring ved alle de private dagtilbud i Guldborgsund Kommune og dernæst privat skolerne. Så snart vi ved ved mere, vil I også få besked.
Pas godt på jer selv.

Corona / Covid-19

Opdatering 23. marts 2020

Kære forældre,

Børnehuset følger fortsat udmeldingerne fra Statsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Det betyder også at Børnehuset fortsat holder lukket frem til og med mandag d. 13. april 2020.

Nødberedskabet fortsætter som tidligere.

Skulle I have spørgsmål er I velkommen til at skrive til børnehusets formand Marlene Laursen på svingetlaursen@gmail.com eller leder Hanne Andersen på napbh@norrealslevprivatebornehus.dk.

Meddelelser vil blive lagt op her og på vores facebookside; Nørre Alslev Private Børnehus.

Pas godt på jer selv!

Corona / Covid-19

Kære forældre,

Børnehuset følger fortsat udmeldingerne fra Statsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Det betyder også at Børnehuset holder lukket fra og med mandag d. 16. marts 2020.

Nødberedskabet er derfor kun en mulighed for børn af offentlig ansatte, der varetager kritiske funktioner i bl.a. ældresektor, sundhedssektor, som måtte have faktuelt pasningsbehov for at kunne varetage deres job. Dette er kun gældende såfremt begge forældre er dækket af nødberedskabet eller man er enlig forsørger.

Skulle nedlukningen blive forlænget vil dette blive udmeldt her og på vores facebookside; Nørre Alslev Private Børnehus.

Vi vil gerne rette en stor tak til alle jer forældre for at følge disse retningslinjer.

Vi håber på gensyn den 30. marts 2020.